Man behøver ikke at rejse til fjerne kontinenter for at opleve urskov. Faktisk kan du opleve urskov i Europa, så tæt på som i Polen, hvor den berømte Bialowieska nationalpark på grænsen mellem Polen og Hviderusland rummer noget af den urskov, som hele det østlige Europa var dækket af frem til 1500-tallet, da infrastruktur og befolkningsudviklingen medførte skovning og opbrud i de store sammenhængende skovområder.
Helt frem til i dag er der urskov i denne nationalpark, og en af forklaringerne på dette er, at det har været underlagt den russiske krone som jagtrevir. Tsaren havde en interesse i at bevare naturområdet, og selv om det hele endte i 1917, har området alligevel formået at blive bevaret som urskov, formentlig fordi det har ligget langt fra de steder, hvor udviklingen ellers fandt sted i Polen.
Omskiftelig skæbne
Nationalparken har siden tsardømmet fald haft en noget omskiftelig skæbne. Under 1. Verdenskrig blev der drevet rovdrift på skovområdet og blandt andet anlagt flere hundrede kilometer jernbane. Tyskerne, der havde besat området, ville udnytte stedets ressource og industrialisere egnen.
Også under 2. Verdenskrig var skoven i spil, men på en lidt anden måde, idet Hermann Göring ønskede at gøre området til Europas største jagtrevir. I 1944 blev det indtaget af den røde hær, og efter krigsafslutningen delt mellem Polen og Hviderusland, der dengang var en del af Sovjetunionen.
I 1979 blev området optaget på Unescos Verdensarvsliste, og det er i dag et fredfyldt sted, hvor man dog kan komme på organiserede ture. Området rummer en fornyet bestand af visenter, som er den europæiske bisonokse.